DJI Mavic Air – Lettere, Mindre. En Bedre Drone?

DJI Mavic Air – en mindre Mavic med højere bitrate.

Den nyeste drone fra DJI hedder Mavic Air og blev introduceret i denne uge. Den bevarer samme kompakte design som sin storebror Mavic Pro med foldbare arme og har samme, eller bedre, billedkvalitet.

Lær mere om Mavic Air her og vurder om Mavic Air vil erstatte Mavic Pro eller eksistere sideløbende som en ny del af DJI’s Mavic familie.

DJI Mavic Air - Arctic White
                                                                                 DJI Mavic Air – Arctic White

 

DJI Mavic Pro eller Mavic Air?

DJI’s R&D afdeling er ikke kendt for at holde pauser, og firmaet spytter nye droner ud i et ekstremt tempo som helt sikkert også har til formål at afholde vestlige firmaer fra at forsøge at tage konkurrencen op. Og dem der gør forlader hurtigt markedet igen og ofte med et stort økonomisk tab. DJI har med base i Kina mange højt uddannede menneskelige resourcer og lave lønninger ved hånden, og intet vestligt firma kan være med i markedet for forbruger droner i en overskuelig fremtid medmindre de investerer (risikerer) enorme resourcer og tid.

De lancerer nye droner med nye features når de er tilgængelige (ikke altid når de er klar), og med deres masseproduktion betyder det, at også billigere droner som Mavic Air, kan få nye avancerede features som lidt dyrere, ældre droner som Mavic Pro ikke har.

Selvom det måske er ærgerligt for nye ejere af Mavic Pro dronen, så er det bare den måde markedet fungerer på. I et ekstremt konkurrencepræget marked, vil der konstant komme nye, mere avancerede, billigere, mindre droner for at sikre at DJI er verdens førende producent at droner.

Så glem alt om altid at have den nyeste drone med de nyeste features medmindre du er villig til at købe en ny drone en eller to gange om året.

Ligheder

Mavic Air og Pro ligner udadtil hinanden med deres foldbare propeller og kompakte design. Men når man holder dem op mod hinanden er Air’s lille størrelse markant og den er ikke meget større end en stor smartphone når den er klappet sammen.

 

300 gram lettere

Med en vægt på 430 gr er Mavic Air 300 gr lettere end Pro. Dvs. den vejer næsten det halve! Armene er også kortere, så propellerne vil ikke nå så langt ud til siden og dens manøvreegenskaber, især indendørs, vil være meget bedre uden det går på kompromis med billedkvaliteten.

DJI Mavic Air - Flame Red
                                                                                      DJI Mavic Air – Flame Red

 

Flyvetid: 21 minutter

Det mindre batteri betyder 6 minutter kortere flyvetid i forhold til Mavic Pro – du kan flyve ca. 21 minutter. Det betyder nok ikke alverden, men man skal stadig tage forbehold for at DJI er notorisk utroværdige når det kommer til ting som rækkevidde og flyvetid. Regn med en to-tre minutter mindre end det oplyste. Når det så er sagt, så lander jeg meget ofte min Mavic Pro før batteriet er ved at være nede på de anbefalede 30%, og det er mit gæt at flyvetiden for en Mavic Air vil være tilfredstillende for de fleste.

 

Vidvinkel – samme eller bedre billedkvalitet

Og så til den vigtigste del; både Mavic Pro og Mavic Air har samme 1/2.3″ sensor, og Mavic Air optager med en f/2.8 linse i hvad der svarer til en 24mm Field-of-View (FOV). Den nye 3-aksede gimbal er monteret på gummidæmpere for at mindske vibrationer og kunne optage mere rolige optagelser.

Den nye 3-aksede gimbal stabiliserer bedre og tillader optagelser med langsommere lukketid og fx. HDR optagelser.

DJI Mavic Air
                                                                                     DJI Mavic Air

 

 

Højere Bitrate – 100 Mbps!

Det er nok Mavic Air’s mest interessante feature. DJI oplyser, at Mavic Air med en bitrate på 100Mbps har den “højeste video kvalitet” i en forbruger drone (hvilket så nok ikke omfatter Phantom serien). Mavic Pro har en bitrate på 60Mbps.

Set fra et redigeringsperspektiv, så kan 100Mbps bitrate gøre en kæmpe forskel i kvalitet. Et af Mavic Pro’s problemer har været, at selvom den har kunnet optage ok optagelser, så er de ikke rigtigt gode. Det skyldes først og fremmest komprimering. Den brænder ofte ud i højlys og optagelser i D-Log er nær ubrugelige på grund af den høje komprimering.

Nu tilbyder DJI så i stedet 100Mbps som er ensbetydende med 40% mere data i det samme billede (med den samme sensor, men godt nok med mere vidvinkel), og det kan sagtens betyde en stor forskel i kvaliteten. Vi har netop modtaget en Mavic Air og skal nok følge på kvaliteten af Mavic Air kameraet.

 

Slow Motion: 1080p i 120FPS

DJI Mavic Air kan optage 1080p (HD) i 120FPS til brug for slowmotion skud. Mavic Pro kan kun optage 96FPS i HD, men du skal være opmærksom på at DJI’s downsampling af højere framerates ikke altid er særlig køn, men det må komme an på en prøve.

 

8GB onboard hukommelse

Skulle du være i den uheldige situation at have glemt et hukommelseskort når du står og skal flyve så ser det ud til at DJI nu kan hjælpe dig. Mavic Air vil nemlig have 8GB indbygget hukommelse til både foto og video – heldigvis kan du stadig bruge et normalt MicroSD kort og DJI oplyser at dronen understøtter op til 128GB. En ny USB-C tilslutning tillader download af optagelser direkte fra dronen.

 

Nye Scene Modes – Sphere Panorama 

Med en ny “Sphere Panorama” mode kan Mavic Air automatisk optage og stitche op til 25 fotos på et minut og levere et 32MB panorama billede. Den kan lave horisontal, 180 grader og vertikale panoramaer.

 

Nye QuickShot Intelligent Video Modes

Vi har allerede set nogle af disse modes på Mavic Pro – som for eksempel Point-of-Interest – hvor dronen automatisk cirkler omkring et objekt (dig selv). Nu har DJI tilføjet to nye modes: Astroid og Boomerang. DJI beskriver Astroid som: “Astroid starter med en spherisk billede der zoomer ind mens dens flyver tættere på objektet på jorden, mens “Boomerang cirkler omkring et objekt i en oval cirkel hvor videoen slutter samme sted som den startede”. Hmmm..lyder mere som spas end en egentlig brugbar funktion. Måske er det blot endnu én af de funktioner man prøver én enkelt gang og så glemmer alt om. Det må komme an på en prøve.

DJI Mavic Air - ActiveTrack
DJI Mavic Air – ActiveTrack

 

Forbedret ActiveTrack Intelligent Flight Mode

DJI siger de har forbedret deres ActiveTrack Mode som nu kan skelne mellem flere objekter på samme tid og er blevet bedre (mere præcis) til at følge et objekt.

 

SmartCapture

En feature vi så første gang med Spark som nu er overført til Mavic Air med en håndbevægelse er “SmartCapture”. Du kan lette, følge, optage foto og video eller lande dronen fra hvilken som helt vinkel uden at bruge din remote. Helt sikkert ikke en feature du kan bruge til noget professionelt, men en sjov gimmick. Det har ikke altid fungeret optimalt på en Spark, så lad os håbe DJI har forbedret det nu.

 

Mere Sikkerhed 

Sensorer teknologien udvikles konstant hvilket resulterer i bedre “Obstacle Avoidance” og terræn genkendelse end nogensinde før. Mavic Air er også introduktionen af “Advanced Pilot Assistance Systems” som hjælper piloter med automatisk at undgå og flyve udenom forhindringer.

DJI Mavic Air Remote
                                                                                        DJI Mavic Air Remote

 

Remoten

Mavic Air’s remote, er, bortset fra ikke at have et LCD display, stort set identisk med Mavic Pro remoten. Umiddelbart har den samme funktionalitet og rækkevidde på trods af at være forbundet via WiFi og ikke Ocusync teknologien. WiFi flyvninger er mere modtagelige overfor interferens så det bliver spændende at se om det også er tilfældet med Mavic Air. Kontrolsticks’ene kan afmonteres og opbevares inde i selve remoten for et endnu mere kompakt design.

 

Farver

DJI Mavic Air kommer i de kreativt navngivne farver: Artic White, Flame Red eller Onyx Black. Eller bare hvid, rød og sort.

Du kan allerede nu købe DJI Mavic Air.

DJI Mavic Air - Airflix
DJI Mavic Air – Airflix

 

Hos Airflix.dk har vi en Mavic Air som vi prøveflyver og tester de næste dage. Vi glæder os til at dele lidt af hvad den kan præstere. Følg med her på siden for mere info.

 

Har du spørgsmål til Mavic Air så lad os høre fra dig i kommentarerne herunder.

Forrige indlæg
DJI Zenmuse X7: Det første Super 35mm kamera til droner
Næste indlæg
Kalibrering af Kompas på DJI droner.

Ingen resultater fundet.

1 Kommentar. Send Ny Kommentar

  • Peter Sørensen
    juni 23, 2018 11:34 am

    Jeg synes Mavic Air er mega fed, men jeg synes faktisk også man får meget for pengene med DJI Spark, selvom specifikationerne ikke er helt på niveau med Mavic Air.

    De primære forskelle er kameraopløsning, gimbal’en og flyvetiden. Men, den er jo trods alt næste 3.000 kr. billigere end Mavic og stadig med FullHD. Jeg synes man går mest på kompromis med gimbal’en. Spark har kun 2 akser i forhold til Mavic Air’s 3 akser. Det vil klart få betydning ved videooptagelser. Jeg vil sige at hvis formaålet primært er still-foto og få simple videooptagelser er Spark værd at overveje.
    https://www.hubshop.dk/blog/sammenligning-af-dji-spark-og-dji-mavic-air/

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.